Fotobøger

Alle typer bøger, herunder hæfter, går under kategorien Fotobøger. Det er her du finder svar på alt angående data, bestilling og gode råd.

Du kan se vores udvalg af fotobøger og hæfter her. 
Luksusfotobøger finder du her.

Jeg er lidt sent ude. Kan I virkelig levere fra dag til dag?

Ja det er ikke bare noget vi siger!
Vi skal bare have din ordre klar til produktion inden kl. 10:00 formiddag.
Vi bruger GLS til levering fordi de er ekstremt stabile. Vi oplever meget sjældent problemer med GLS som fragtfirma,men vær opmærksom på at så snart din bog er sendt til levering, så er den ude af vores hænder.
Bemærk at GLS ikke kører ud i weekenderne, så vi skal have din bog klar til produktion torsdag formiddag, hvis du skal nå at modtage den om fredagen.
For luksusfotobøgerne er der op til 14 dages levering.

Kan jeg lægge billeder hen over midten i en fotobog / fotohæfte?

Det kan du godt, men vi anbefaler det ikke da du mister ca. 1 cm af siden ned i rygsamlingen. Det betyder en smule af siden ikke vil være synlig, og det er også derfor der er en margin på designeren, så du kan placere dine billeder uden at de bliver “spist” af ryggen.
For fotohæfter som ikke har en ryg, er der altid en tolerance margin inden for nøjagtigheden af print. Derfor vil vi heller ikke anbefale at du placerer dine billeder hen over midten / samlingen af et fotohæfte, da dit billede kan blive en smule forskudt i forhold til siderne.
Den bedste løsning er en lay-flat fotobog, som med sit navn angiver at siderne ligger helt fladt. Denne løsning tilbyder vi i vores udvalg af luksusfotobøger.

Hæfter

Vi tilbyder disse 4 typer hæfter: A5 stående fotohæfteA5 liggende fotohæfteA4 stående fotohæfte & Kvadratisk 20×20 fotohæfte.

Fælles for alle hæfterne er at indersider er printet på 150g papir, og hæftets ydersider på 200g papir. Hæftets ydersider udgør hæftets omslag og da det ikke er beskyttet på samme måde som en hardcoverbog har vi valgt at bruge kraftigere papir.

Start dit design og husk at den første side bliver din forside og den sidste side i dit hæfte bliver til hæftets bagside.

Du kan nemt tilføje ekstra sider i dit hæfte. Vær opmærksom på at der tilføjes 4 sider af gangen.
Dette er fordi hæftet er foldet af større ark, og derfor kan et fotohæfte ikke bestå af et ulige antal sider.
Sideantallet skal gå op med 4. (24-28-32-36-40-44-48-52-56-60)

Fotohæfterne består af 24 sider og du kan tilføje ekstra sider for 4 kr. pr. side. (Gange 4 sider.)
Et fotohæfte kan højst bestå af 60 sider i alt

Hardcover fotobøger

En hardcover fotobog er en meget solid bog, med et omslag som du selv designer.
Selve coveret som er et stykker stift og tykt karton, bliver beklædt med et print i høj kvalitet hvor du bruger dine billeder til at gøre det personligt.

Vi tilbyder disse 6 størrelser: A5 Hardcover StåendeA5 Hardcover LiggendeA4 Hardcover StåendeA4 Hardcover liggendeKvadratisk 20×20 & Kvadratisk 30×30.

Du kan nemt tilføje ekstra sider i din fotobog, blot du husker at tilføje 2 sider af gangen. Dette er fordi fotobøgerne ikke kan bestå af et ulige antal sider.
Fotobøgerne indeholder 24 sider og du kan tilføje ekstra sider for 4 kr. pr. side, (8 kr. pr. side for 30×30 bogen) (Gange 2 sider.) En hardcover fotobog kan højst bestå af 100 sider i alt.

Retro og premium fotobøger

Denne serie leveres kun i størrelse A4 højformat, og er betrukket med kunstlæder. Retro serien kan vælges i farverne Sort, Koboltblå og Bordeaux og Premium serien kan vælges i farverne Sort, Brun, Blå og Rød.
Det som adskiller de 2 serier er at Retro serien har et mere rustikt look som minder om de gammeldags fotoalbums, hvor Premium serien er mere elegant med en syning langs kanten. Samtidigt er omslaget på premium ikke så rustikt men har en “pænere” overflade.
En Retro fotobog starter i øvrigt ved 100 sider og kan indeholder i alt 200 sider. Så denne bog er til de helt tykke bøger, hvor vores coverprint fotobøger og premium fotobøger maksimalt kan indeholde 100 sider i alt.

Luksusfotobøger

Vores luksusfotobøger er i en klasse helt for sig selv.
For ud over muligheden for at vælge den ønskede farve i kunstlæder eller ægte læder, så kan du også bygge din fotobog med en bogryg i sin egen lædertype og farve.

Siderne i disse fotobøger er 300g tykke og meget stive i fotografisk printkvalitet, med en belægning som beskytter selve printet. Desuden ligger siderne fladt på grund af lay-flat samlingen, hvilket er en stor fordel så bogryggen ikke tager noget af indholdet.

Når du vil lave en luksusfotobog, så starter du med at vælge blandt disse 4 kvadratiske størrelser: 20x20cm, 25x25cm, 30x30cm & 40x40cm.

Herefter skal du vælge hvilken type læder og farve coveret skal laves af, og hvilken farve indersiden af dit cover skal have.
Når du har valgt det, får du mulighed for at vælge om dit cover skal have et passepartout-vindue, om du ønsker en tekst graveret i læderet, og om du ønsker at bogryggen skal have sin egen lædertype og farve.

Først når du har valgt selve udformingen af din luksusbog kommer du til design af indersiderne, som foregår på helt samme måde som du kender fra vores andre fotobøger.

Kan jeg få lov at se en luksusfotobog inden jeg laver en selv?

Det kan du!
Vores butikker i henholdsvis Silkeborg og Ringkøbing, har prøver på luksusfotobøgerne.

Du kan se dem her:
Silkefoto Silkeborg
Tværgade 6D
8600 Silkeborg

Silkefoto Ringkøbing
Nygade 21C
6950 Ringkøbing

Kan jeg få min luksusfotobog graveret med en anden skrifttype end dem I tilbyder?

Det kan du godt, så længe der er tale om en skrifttype uden licens. Som udgangspunkt anbefaler vi Google Fonts da disse er frit tilgængelige.
Finder du en font som vi har lov at bruge uden at erhverve licens til den, så skriver du det blot som kommentar til din ordre.

Jeg ønsker min luksusfotobog i en anden farve end dem I har i udvalg?

Kontakt os og hør os ad. Vi kan sikkert godt hjælpe dig. Dog skal du være opmærksom på at priser kan variere i forhold til særlige ønsker.

Hjælpevideoer

Indlæs og placer dine billeder

Brug layout, cliparts, maskering mm

Indsæt og brug tekst i din fotobog

Sådan arbejder du med baggrunde

Sådan laver du en fotokalender

Sådan bestiller du fotoprint