fotobog logo

Lav din egen fotobog

Sådan designer du din egen fotobog og fotokalender online.

fotobog guide fotobog guide aaben Videoguide1  

Klik på Videoguide for at se hvor let det er.
  • Start med at udvælge de billeder som din fotobog skal indeholde og klargør eventuelt dem som skal billedbehandles. Så skal du ikke kassere billeder igen, hvis du uploader flere fotos end nødvendigt. Regn med mellem 1 og 4 billeder pr side for en fotobog, og ca 1-2 billeder pr. side for en fotokalender.

  • Opret en mappe og kopier billederne du har valgt over i denne. Nummerér derefter filerne i den rækkefølge du ønsker de skal arrangeres i bogen. Det er hurtigere og mere overskueligt når bogen skal laves.

  • Når du placerer billeder på siderne, så sørg for at der en margen på minimum 5 mm til 1-2 cm fra billede til kant. Så er du sikker på at billeder ikke beskæres.

  • Undgå at planlægge din fotobog side for side, men tænk i stedet på hele opslag, da det er sådan
    bogen opleves når du har den mellem hænderne.
    Husk at anbefaler at sideantal altid bliver i enten 24,28,32,36 etc. for at undgå blanke sider i bogen.

  • Etabler et fokuspunkt på opslaget med en enkelt lidt større foto, og brug flere mindre fotos til at
    understøtte det store billede. Hvis alle foto på et opslag er samme størrelse, kommer det nemt til at virke uoverskueligt.

  • Hvis du har nogle rigtig gode fotos fra sommerferien, så overvej at lade et eller to fotos fylde et helt opslag for sig selv. Det skaber ro i bogen og så behøver du ikke fylde hvert enkelt opslag med flere foto.

  • Nøjes med at benytte max 3 -4 forskellige skabeloner til at skabe variation i bogen. Det er kedeligt hvis alle bogens opslag er lavet efter den samme skabelon, men det er også noget rod hvis alle opslag i bogen er vidt forskellige.

  • Brug dine foto til at fortælle historier, som tager læseren med på ferien.
    Det giver ofte god mening at samle dine billeder kronologisk. Men det kan også være tematisk spændende at lave opslag om feriens mad eller strandfund, ligesom det kan være interessant at lave et mere abstrakt opslag om fx runde eller røde ting fra ferien.

  • Det kan være en god idé at føje tekst med navne, tidspunkter eller andre detaljer til dine foto i bogen. Men undlad at skrive alt for meget. Det er billederne som skal fortælle historien.
    Vil du bruge tekst, så sørg for kun at bruge 1 skrifttype. Flere skrifttyper får bogen til at se rodet ud.

  • Undgå hvis muligt at bruge en helt sort baggrund. Sorte sider er nemt modtagelige overfor ridser, støv og fingeraftryk.

God fornøjelse med at designe din næste fotobog og husk at vi altid står klar til at hjælpe dig.

Kig venligst under "mine fotos" inden der påbegyndes at lave en fotobog, for at sikre at dine billeder kommer i den rigtige rækkefølge. Du kan trykkes på "sortér fra" knappen for at ændre billedsorteringen.
Et godt råd er også at oprette dig som bruger eller logge ind inden du begynder dit projekt, så du kan gemme det løbende.

Husk at du kan tilføje og fjerne sider i din fotobog, ved at trykke på "håndter sider" i bunden af designsystemet.